Skyggefuld have, Skoldkopper og Sommerafslutning
- Oline Schmidt-Nielsen
- 25. maj 2018
- 1 min læsning
De tre ting i overskriften har ikke så meget med hinanden at gøre ud over at de starter med S :-)
Skoldkopper
Vi har nu to tilfælde af skoldkopper på to af vores stuer, så vær opmærksom på symptomer. Børnene må komme i børnehave og vuggestue igen, når de ikke har fået nye skoldkopper to dage, der skal være skorper på alle skoldkopperne og almentilstanden skal være almindelig og have været det en dag (24 timer).
Skyggefuld have
Som beskrevet i sidste opslag har vi, specielt i Nisses have behov for skygge. Vi har derfor tænkt os at vi her i Juni vil lave en aktion "Plant et træ" Vi vil gerne at hver familie graver et ahorntræ (eller et andet træ) i forskellige størrelser, op fra engen bag ved Killevippen´(hvor det vrimler med dem) og planter det i Nisses have. Når I har sat træet og vandet det, meget gerne sammen med jeres børn, må I meget gerne sætte et lille hjerte ud for jeres barns navn på listen. Det er obligatorisk for Nisses forældre, men I andre må også gerne sætte et, det er jo vores alles have.
Ud over denne aktion som er for os alle, vil vi fredag den 15. juni plante nogle lidt større træer og lave en "mini-havedag" mellem 14 og 17. Havedagen vil gøre det ud for en af efterårets havedage.
Sommerafslutning
Vi har valgt at flytte vores sommerafslutning til fredag den 22. juni klokken 14-15. Klokken 14 vil der være lidt sang og musik og fælles festligt kage og frugtbord og klokken 14.30 vil vi kaste vores to skolebørn ud igennem en blomstersmykket port.
Kærlige hilsner fra
os alle i Killevippen.
Seneste blogindlæg
Se alleI morgen tirsdag d. 2. oktober holder børn og voksne Sankt Michaels fest i alle Killevippens afdelinger. Her følger en lille beskrivelse...
コメント