top of page
IMG_5957.jpg

Ledige børnehavepladser i Killevippens nye afdeling Kitte Kry

 

Ledige børnehavepladser i Odense SØ på Blangstedgård.


Den 1. august åbnede en ny afdeling af Killevippen; Kitte Kry. Her er der, ligesom i resten af Killevippen, fokus på naturen, forberedelse af de stemningsfulde årstidsfester, eventyr, biodynamisk mad, som børn og voksne hver dag tilbereder, god tid, nærvær og kærlige voksne.
Derudover bliver der i Kitte Kry ekstra fokus på musik med musikpædagog, eurytmist og klangterapeut tilknyttet.


Kitte Krys have er magisk med masser af skyggefulde kroge, hemmelige huler og eventyrlige skove og kan føles nærmest uendelig for børnene som bevæger sig omkring i den i deres leg.

 

Kitte Kry er en integreret institution hvor børnene dele af dagen er sammen på tværs af aldersgrupper.

 

Vi holder i 2019 Åbent hus hver den sidste torsdag i måneden kl. 15-16 med mulighed for at se stedet og skrive sig på venteliste. 

Åbent hus er med tilmelding, skriv en sms eller en mail senest dagen før klokken 12 ved interesse for at deltage. 

 

Kontakt os gerne for mere information på kontor@killevippen.dk

eller mobil: 2398 3175 eller 2386 4986

 

Killevippen Vuggestue og Børnehave

 

Killevippen er en lille privat Rudolf Steiner institution som ligger i Odense SØ. Vi lægger vægt på at være små overskuelige huse med faste voksne og små grupper af børn.

 

Killevippen har en meget storslået udsigt mod skoven og engen, og naturen og naturens elementer spiller en stor rolle i Killevippens hverdag. 

Pusling (Vuggestuen)

Killevippen åbnede den 15. maj 2012 i nyrenoverede lokaler i Odense SØ på Blangstedgaards Allé 70. På dette tidspunkt var vi kun en vuggestuegruppe med 12 børn. Vi lægger i vuggestuen meget vægt på hverdagens genkendelighed og den rolige rytme, der giver børnene ro til at udvikle dem i deres eget tempo; leg, mad og søvn har sine egne helt faste sange og ritualer, som børnene genkender og som giver dem ro.

 

Pludselig hører han små trippende skridt under sengen. Det er en dreng, som ikke er større end en tommelfinger. Han bor i et rottebo under gulvet. Bertil sætter fingeren på sømmet ved siden af rottehullet og siger KILLEVIPPEN. Og vips er han lige så lille som puslingen! 

 

(Lindgren, Astrid, Niels Karlson Pusling, 1977)

 

Nisse (Børnehaven)

Pr. 1. august 2014 åbnede vi også en børnehavegruppe i Killevippen. Vi viderefører i børnehavegruppen de gode traditoner fra vuggestuen, med en rolig daglig rytme og god tid. Der vil være faste dage, hvor vi har aktiviteter som maling, filtning, eurytmi, skovtur og bålsuppe. Vi har indrettet de nye lokaler i tilknytning til vuggestuen og en dejlig stor have. Der vil hver dag være en hvilestund for børnehave-børnene. 

 

I august 2015 vil vi i endnu højere grad bruge naturen omkring os i børnehaven; skov, eng og mark vil danne rammen om ture ud af huset. Vi vil hver dag gå på tur med ca. 8-10 børn på skift. Vores hvilestund holder vi fast i; nu bare under trækronerne og ved regnvejr i biuak.

 

Kontakt Killevippen:

 

Oline, leder: (barsel)

mail: mail@killevippen.dk

tlf:    23 98 31 75

Mette, administrator:
 

mail: kontor@killevippen.dk

tlf:    23 86 49 86


 

IMG_5893.jpg
IMG_5836.jpg
IMG_5991.jpg

Killevippen Vuggestue og Børnehave,   Blangstedgårds Allé 70,   5220 Odense SØ.    Tlf. 23 98 31 75.    Mail: mail@killevippen.dk

bottom of page